Hvornår drikker jeg Spumante
Mange gange sammenligner man spumante med Champagne, men den går ikke! Når jeg åbner en god flaske Champagne, er det som reglen forbundet med +500 kr. og en speciel anledning.
Min regel for Spumante er, at den stort set kan drikkes til alt, men der er helt klart et par områder hvor den gør sig bedre. Jeg selv bruger den ofte til en velkomstdrink.
Casina Bric 460 Spumante Brut Rose, der er lavet efter Martinotti metoden, er tør men stadig frugtig og frisk. Den lyserøde farve gør det også mere elegant som en velkomstdrink.
Derudover går den til de fleste fiskeretter, men jeg vil dog ikke anbefale paneret fisk med opbagt sovs. Her dør alt vin – øl er bedre til dette formål.
Men skaldyr, alt hvidfisk og en god fløde sovs er super til Spumante.

Spumantes alsidighed
Jeg elsker Spumante til ost, og det er en fejl kun at tænke rødvin til osten. Så snart der kommer skimmelost på bordet, dur rødvin ikke – her er det hvidvin, portvin eller en god Spumante.
Men der hvor den smager allerbedst, er fredag sen eftermiddag, når min dejlige kone starter på at lave mad, og jeg går til hånde – der nyder vi et glas Spumante. Ugen er slut, det er weekend, og vi skal leve livet med god mad, vin med venner og familie, hvad er så bedre end at starte med et glas boblevand.
Martinotti metoden
Der findes Spumante der er produceret efter metoden Martinotti. Her er vinen på ståltanke i 6 til 12 måneder, og derefter i flaske lige så lang tid. Her kommer vinen ofte til at have en sukkerindhold +3% og op. Men køber man den Brut, og dermed sikre et lavt sukkerindhold, så slipper man for de super søde Spumanter. Typisk i prislejet fra 150 kr og op.

Metodo Classico Millesimato
Så er der Metodo Classico Millesimato, som begynder at konkurrerer med Champagnen, mindre bobler og ofte brut.
Jeg selv er kommet til at holde meget af Metodo Classico Millesimato, specielt dem som er lavet på Nebbiolo druen, frisk, frugtig, og med en lækker tør smag. Priserne er fra 250-300 kr og op, så på den side kan den godt konkurrerer med Champagnen.
Der er flere producenter der producerer Spumante på mange forskellige drue, men i min verden skal Spumante produceres på Nebbiolo som er drue nr. 1 i Piemonte. Så med det sagt, er det bare at komme i gang, en flaske et par gange om måneden gøre livet bedre.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Spumante, – er du er du velkommen til at kontakte mig, for en uforpligtende snak.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev eller vores facebook side
https://www.facebook.com/vinoplevelser/
https://www.facebook.com/lindaslaekkerier/9

Smag før du køber
Besøg os og smag vinen inden du køber den, hos os køber du ikke etiketter og andres smag, her danner du selv dit indtryk