Æbleskiver
Ingen jul uden æbleskiver.
Alle elsker æbleskiver, og det bliver bare ikke rigtig jul uden. Så derfor får i her mit bud på lækre æbleskiver.
Du kan lave dem helt klassisk som de fleste kender dem, eller komme små stykker æble i. Det giver dem en skøn friskhed og samtidig en lækker sødme.
Kardemomme eller ej
Jeg er ret vild med kardemomme, og kommer det gerne i mine æbleskiver og også i pandekager. Så derfor er der kardemomme i min opskrift. Er du ikke til kardemomme, kan du blot undlade at komme det i.

Skulle der blive et par æbleskiver i overskud, kan du gemme dem og varme den 30 sek. i mikroovnen eller på en brødrister.
ca. 25 stk.
- 3 æg
- 5 dl mel
- 5 dl kærnemælk
- 1 spsk sukker
- 1 tsk kardemomme
- 1/2 tsk vaniljesukker
- 25 g smeltet smør
- 1 tsk natron
- 1/2 tsk bagepulver
- Skal fra 1 citron
Fremgangsmåde
- Smelt smøret i mikroovnen og stil det til side.
- Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
- Tilsæt halvdelen af kærnemælken og pisk godt.
- Kom æggeblommer og smeltet smør i skålen, og tilsæt så den sidste del af kærnemælken.
- Pisk dejen godt sammen, så der ikke er klumper i.
- Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen lidt af gangen.
- Kom 4-5 spsk dej i en sprøjtepose eller alternativ en frysepose.
- Kom lidt smør i alle hullerne på din æbleskivepande, og lad det smelte.
- Fyld hullerne 3/4 op, og steg dem gyldne inden du vender dem en kvart omgang med en strikkepind.
- Tag din sprøjtepose og fyld lidt mere dej i, inden du vender den helt og lukker æbleskiven, så den er bagt hele vejen rundt.
- Vend dem et par gange, mens de steger helt færdig.
- Server æbleskiverne med syltetøj og flormelis
Velbekomme

Jeg er egentligt ikke særlig vild med titlen “blogger” – jeg er jo bare en foodie.
Jeg elsker mad, elsker at fordybe mig i processen og udvikle nye opskrifter.
Jeg nyder at smage nye retter, tage dem til mig, og udvikle dem til min egen.
Jeg håber du vil finde min blog inspirerende, og måske udvikle dine egne retter.