Cremet champignonsuppe
Med meget få ingredienser kan du trylle en lækker cremet champignonsuppe frem
Champignon smager i sig selv jo egentligt ikke af så meget, men kom dem i en suppe og tryl dem om til en cremet lækker suppe, med massere af smag.
Ud over den skønne nøddeagtige smag, er suppen også dejlig mættende og billig at lave.
Jeg serverer som ofte et groft brød til suppen.
4 pers.
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk tørret timian
- 6-700 g champignon
- 1 l grønsagsbouillon
- 2 dl madlavningsfløde
- 200 g natural flødeost
- 20 + 20 g smør
- Salt og peber
- Lidt citronsaft
Fremgangsmåde
- Rens champignon og skær dem i skiver.
- Pil og hak løg fint.
- Pres hvidløg.
- Smelt smør i en gryde og svits løg og hvidløg her i.
- Tilsæt timian og rør godt rundt.
- Kom 2/3 dele af champignon op i gryden og lad dem få lidt farve.
- Gem den sidste 1/3 til senere.
- Når champignonerne har fået lidt farve, tilsættes bouillon.
- Lad det hele koge 5-10 min.
- Mens suppen koger, svitses den sidste del af champignonerne på panden i lidt smør, til de får farve og læg dem herefter til side.
- Kom fløde og ost i suppen og rør rundt.
- Blend suppen med en stavblender, til den bliver ensartet i konsistensen.
- Smag suppen til med salt, peber og lidt citronsaft.
- Server suppen med de ristede champignoner.
Velbekomme

Jeg er egentligt ikke særlig vild med titlen “blogger” – jeg er jo bare en foodie.
Jeg elsker mad, elsker at fordybe mig i processen og udvikle nye opskrifter.
Jeg nyder at smage nye retter, tage dem til mig, og udvikle dem til min egen.
Jeg håber du vil finde min blog inspirerende, og måske udvikle dine egne retter.