Dampet rosenkål med appelsin og nødder
Rosenkål er en overset grøntsag, som de fleste elsker at hade, men som ofte kun af uvidenhed. Dampet rosenkål med appelsin og nødder vil helt sikkert få dig til at skifte mening!
De fleste mennesker har et anstrengt forhold til rosenkål, og det skyldes i de fleste tilfælde, at de har hørt andre fortælle om hvor ækel rosenkål smager, og i nogen tilfælde et barndoms traume fra en middag hos en fjern tante som havde skam kogt den fine grøntsag. Dampet rosenkål med appelsin og nødder skulle gerne få dig på andre tanker.
Jeg ELSKER rosenkål, og har stor respekt for den lidt bidtre grønsag. Man skal nemlig håndtere den med forsigtighed og kærlighed.
Koger du rosenkål for længe, bliver den bitter og ækel – Det er nok her, de fleste barndoms traumer stammer fra.
Men damper du dem let, og tilsætter lidt fedme og syrer, har du et udsøgt tilbehør til din aftensmad.
- 500 g frisk rosenkål
- 2 dl vand
- 25 g smør
- 1 appelsin – saft og skral
- En lille håndfuld mandler
- En lille håndfuld hasselnøder
- Salt
Fremgangsmåde
- Skær et lille stykke af stokken af hver rosenkål, og fjern de yderste blade.
- Skær dem midt over.
- Kom dem i en passende gryde og tilsæt vand.
- Damp rosenkålene i gryden ca. 8-10 min. Imens ristes nødderne på en tør og varm pande.
- Når nødderne har fået farve, hakkes de groft med en kniv.
- Riv appelsin skral.
- Sluk komfuret og hæld evt. overskydende vand fra rosenkålen
- Kom smør over og lad det smelte.
- Kom kålen op i et skål.
- Tilsæt appelsin skral og saft og vend forsigtigt rund.
- Drys de hakkede nødder over, krydder med salt og server straks.
Velbekomme

Jeg er egentligt ikke særlig vild med titlen “blogger” – jeg er jo bare en foodie.
Jeg elsker mad, elsker at fordybe mig i processen og udvikle nye opskrifter.
Jeg nyder at smage nye retter, tage dem til mig, og udvikle dem til min egen.
Jeg håber du vil finde min blog inspirerende, og måske udvikle dine egne retter.