Gulerodsfritter med mandler
Det lyder måske liiige en tand for helse, men giv det et skud, de er virkelig lækre og går super godt til blomkålspizza.
Det der taget længst tid ved at lave gulerodsfritter, er at skrælle og skærer alle gulerødderne, men finder man pæne gulerødder som ikke behøver at blive skrællet, springer jeg gerne dette over, og skyller dem blot. Alle de gode vitaminer sidder jo i skrællen, og så spare jeg svineriet og tiden. Winwin!!
3-4 pers
• 1 kg gulerødder
• 200 g mandler
• 2 æg
• ½ tsk salt
1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2. Skrald gulerødderne, eller nøjes med at vaske dem, hvis de er fine.
3. Skær dem i lige store stave (pomfritter) og kom dem op i en pose.
4. Pisk 2 æg sammen og tilsæt salt. Kom æggemassen op i posen, og vend gulerødderne og æggemassen sammen.
5. Kom mandlerne i en foodprocessor og hak dem fint, men ikke til mel. Der må godt være forskellige størrelse stykker af mandler.
6. Kom mandlerne op i posen til gulerødderne og vend det hele godt rundt.
7. Kom bagepapir på en bageplade, og tom posen med de mandelpaneret gulerødder og spred dem ud over hele bagepladen.
8. Bag gulerodsfritterne i 25-30 min, men rod lidt i dem ind i mellem.
Tips: Servér gulerodsfritterne med en aioli
Velbekomme!
One Comment