Mango bruschetta med syltede rødløg
Opskriften på mango bruschetta med syltede rødløg opstod egentligt ved et tilfælde af en sulten mave og et halvtomt køleskab.
I sådan en situation, må man jo være kreativ, og bruge hvad man har. At resultatet blev så lækkert, at det blev til en disideret opskrift, havde jeg nu ikke regnet med, men her er den så. I opskriften bruger jeg syltede rødløg, da jeg simpelthen ikke havde flere almindelige løg. Opskriften på syltede rødløg finder du her:
2 pers.
- 4 skiver dag gammelt brød
- Olivenolie
- 1 moden mango
- 1 stor tomat
- 2 fed hvidløg
- Frisk basilikum
- Syltede rødløg (kan erstattes med alm. løg)
- ½ tsk sukker
- Salt og peber.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Dryp olivenolie ud over brødskiverne.
- Skær et fed hvidløg over og gnid brødet med det. Gem feddet til senere.
- Rist brødskiverne i ovnen i 5-7 min. eller til de får farve.
- Imens skæres tomat og mango i tern.
- Kom dem i en skål og pres hvidløg ud i.
- Kom et par spsk olivenoile i skålen.
- Hak basilikum groft, og vend det i tomat/mango blandingen.
- Krydder med sukker, salt og peber.
- Vend det hele godt rundt.
- Tag brødet ud af ovnen.
- Fordel tomat/mango blandingen på brødskiverne.
- Pynt med syltede rødløg og dryp lidt olivenolie over.
Servér Mango bruschetta som tilbehør til pasta eller som en lækker forret.
Velbekomme

Jeg er egentligt ikke særlig vild med titlen “blogger” – jeg er jo bare en foodie.
Jeg elsker mad, elsker at fordybe mig i processen og udvikle nye opskrifter.
Jeg nyder at smage nye retter, tage dem til mig, og udvikle dem til min egen.
Jeg håber du vil finde min blog inspirerende, og måske udvikle dine egne retter.
One Comment