Ravioli med ricotta og himmelsk svampe sauce
Jeg ELSKER pasta, alt slags pasta, men i sær ravioli.
Med ravioli er det kun fantasien der sætter grænser. Mulighederne er uendelige, og det er blot at springe ud i sit eget eventyr, når det kommer til hvilket fyld du vil komme i.
Her har jeg lavet en klassiker, med ricotta, svampe og basilikum.
Til denne ravioli laver jeg som oftes en cremet mascarpone sauce med svampe og hvidvin, som bliver til en himmelsk mundfuld, sammen med raviolien.
Ravioli:
- 400 g durummel
- 4 æg
- 1 spsk olivenolie
- Lidt salt
- 1 bøtte ricotta
- 250 g svampe f.eks. brune champignon eller portobello
- Frisk basilikum
Mascarpone sauce:
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 bøtte mascarpone
- 300 g brune champignon
- 2 dl hvidvin
- Salt
- peber
- Frisk basilikum
- oliven olie
Pynt:
- Læg melet i en bunke på bordet, og lav en lille fordybning i.
- Kom æggene ud i fordybningen.
- Kom salt og olivenolie i.
- Rør forsigtigt ægget sammen, og få en lille smule mel med hele tiden, ind til ægget har suget alt melet til sig.
- Ælt pastadejen godt sammen, til den er smidig og glat.
- Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg det på køl et par timer, eller gerne til dagen efter.
- Hak svampene meget fint og bland dem sammen med ricotta, basilikum og lige salt.
- Rul pastadejen ud på et meldrysset bord.
- Rul dejen så tyndt som muligt – brug en kageruller, eller en pastamaskine hvis du har. Det er vigtigt at dejen ikke hænger fast i bordet.
- Stik små cirkler ud med et glas eller udstikker. Du kan også skærer dejen ud i firkanter.
- Læg en lille teske fuld fyld i midten af en cirkel, og læg nu en anden cirkel oven på.
- Tryk kanterne hårdt sammen. Er pastadejen lidt tør, så kanterne ikke vil klistre sammen, kan du dyppe en finger i lidt vand og fugte kanten lidt, inden du presser dem sammen.
- Fortsæt nu, til der ikke er flere cirkler tilbage.
- Læg ikke ravioli stykkerne oven på hinanden, da dejen kan klister sammen.
- Sæt en stor gryde over med let saltet vand.
- Imens du venter på vandet koger, kan du begynde på saucen.
- Hak løg og hvidløg fint.
- Skær svampene i mundrette stykker.
- Svits løg og hvidløg i lidt olie.
- Tilsæt svampene og led dem svitse et par minutter.
- Hæld vin over og led det koge lidt ind.
- Kom lidt frisk hakket basilikum i.
- Tilsæt mascarpone og smelt det hele sammen ved omrøring.
- Smag til med salt og peber.
- Nu koger dit pastavand sikkert.
- Kog pastaen 5-8 min, lad efter hvor tyk du har lavet dine ravioli.
- Server pastaen med cremet mascarpone sauce, revet parmesan og hakket valnødder.
Velbekomme

Jeg er egentligt ikke særlig vild med titlen “blogger” – jeg er jo bare en foodie.
Jeg elsker mad, elsker at fordybe mig i processen og udvikle nye opskrifter.
Jeg nyder at smage nye retter, tage dem til mig, og udvikle dem til min egen.
Jeg håber du vil finde min blog inspirerende, og måske udvikle dine egne retter.