Aftensmad | kød | Lette retter | Opskrifter | Simremad
Rødvinsbraiserede svinekæber med rodfrugtmos
Bare lad kniven ligge, den får du ikke brug for til denne ret. Rødvinsbraiserede svinekæber stegt i stegeso i 3 timer.
Svinekæber lyder måske lidt ulækkert, men når du har smagt det, vil du helt sikkert tænke “hvorfor har jeg ikke smagt det noget før?” Og har du allerede smagt det, er din mund ved at løbe i vand på nuværende tidspunkt.
2-3 pers
- 800 g svinekæber – ca 10 stk.
- 2 store gulerødder
- 2 pastinak
- En håndfuld knoldselleri
- 300 g håndskåret god bacon
- 1 dl balsamico
- 4 dl rødvin
- 1 dl æblemost
- Frisk timian
- 3 laurbærblade
- 10 sorte peberkorn
Rodfrugtmos:
- 500 g kartofler
- 3 gulerødder
- 2 pastinak
- 300 g knoldselleri
- 25 g smør
- Salt
-
- Fjern sener og hinder fra hver svinekæbe, med en spids skarp kniv. Vær grundig, det betaler sig.
- Gnid alle stykkerne med salt og lad dem trække et par timer, og gerne 6.
- Snit alle grønsagerne til kødet fint.
- Tænd ovnen på 140 grader varmluft.
- Skær bacon i grove stykker, og svits det på en pande.
- Kom det svitsede bacon i en stegeso.
- Svits svinekæberne i fedtet fra det stegte bacon. Krydder med salt og kom dem op i stegesoen.
- Steg grønsagerne på samme pande i et par minutter, og kom det over svinekæberne.
- Kom rødvin, balsamico, æblemost, laurbærblad, timian, og peberkorn i stegesoen.
- Sæt stegesoen i ovnen i 3 timer.
- Skræl gulerødder, pastinak, selleri og kartofler, og skær dem i grove stykker.
- Kog grønsagerne møre, så det passer med at svinekæberne er færdige.
- Hæld vandet fra og tilsæt en god klat smør og lidt salt.
- Mos rodfrugterne groft med et piskeris.
- Smag mosen til og servér det hele straks.
- Jeg serveret udover rodfrugtmos, også rødbedesalat til svinekøberne. Opskriften kan du finde her
-
- [envira-gallery id=”975″]
- Velbekomme.
4 Comments