Rucolapesto – Perfekt til pasta og salater
pesto til pasta, pesto til tapas, pesto i salater eller pesto til dit kød. Her er et af mine bud på en Rucolapesto
Uanset hvad du skal bruge rucolapesto til, kan det godt betale sig at lave den selv.
Her er en af mine yndlings, da jeg er ret pjattet med rucola.
- 2 håndfulde skyllet rucola
- Saft fra 1 citron
- 1 pose/ håndfuld pinjekerner
- 100 g parmesan
- 3 dl olivenolie
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Rist pinjekerne på en tør og varm pande, til de tager lidt farve.
- Find din minihakker/blender frem.
- Kom rucola, parmesan, olie, pinjekerner, og citronsaft i, og blend det hele sammen, til en ensartet masse. Synes du konsistensen er for tyk, kan du tilsætte mere olie.
- Krydder med salt og peber.
Tips: er der mere pesto tilbage, kan det sagtens holde sig i en syltetøjsglas eller lufttæt beholder. Kom lidt olie oven på pestoen, for at danne et “låg”, så holder den længere.
Rucola kan byttes ud med persille eller basilikum.
Velbekomme

Jeg er egentligt ikke særlig vild med titlen “blogger” – jeg er jo bare en foodie.
Jeg elsker mad, elsker at fordybe mig i processen og udvikle nye opskrifter.
Jeg nyder at smage nye retter, tage dem til mig, og udvikle dem til min egen.
Jeg håber du vil finde min blog inspirerende, og måske udvikle dine egne retter.