Spicy dahl med kokosmælk og brændt peberfrugt
Leder du efter kødfri retter?
Så prøv Spicy Dahl med kokosmælk og brændt peberfrugt.
I disse klima tider, vil mange af os gerne have en dag om ugen, eller måske mere, uden kød. Men hvordan griber man det an? Og kan man egentligt blive mæt uden kød?
Med en ret som indisk spicy dahl med kokosmælk og brændt peberfrugt, får du en god mæthed og en skøn krydret smag.
De røde linser er rig på protein, så her kan du godt gemme kødet væk.
3-4 pers
- 400 g røde linser
- 1 dåser hakket tomat
- 2 dåser kokosmælk
- 3 store røde peberfrugter
- 3 fed hvidløg
- 5-6 cm frisk ingefær
- 4 tsk karry
- 1 spsk spidskommen
- 1 tsk koriander
- 1/2 tsk chiliflager
- 1 /2 tsk kardemomme
- 1 tsk sukker
- 1/2 tsk Cayenne peber
- 4 spsk olivenolie
- Skyl linserne og lad dem dryppe af i en si.
- Imens linserne drypper af, river du ingefær og presser hvidløget.
- Varm olien op ved middel varme, og svits ingefær og hvidløg her i.
- Kom alle krydderierne i gryden og svits dem i 2 min.
- Kom linser, sukker og hakket tomater og kokosmælk i gryden.
- Rør godt rundt i gryden og lad den nu små simre i 50 min under låg, men rør jævnligt i gryden så det ikke sætter til fast i bunden.
- Imens retten simre, tændes ovnen på 250 grader og peberfrugterne ordnes og skæres i mundrette stykker.
- Kom dem i et ildfast fad og bag dem i ovnen til dig bliver let brændte. De må gerne være lidt sorte nogle steder.
- Virker rette for tør under omrøringen, kan du tilsætte lidt vand undervejs. Linserne skal ikke være hårde efter 50 min, men hvis de er, så lad retten simre yderligere 10 min.
- Når linserne er færdig, røres de brændte stykker af peberfrugt ud i retten.
- Server din spicy dahl med brændt peberfugt i skåle, med naanbrød og creme fraiche rørt med revet agurk, hvidløg, salt og peber.
Velbekomme

Jeg er egentligt ikke særlig vild med titlen “blogger” – jeg er jo bare en foodie.
Jeg elsker mad, elsker at fordybe mig i processen og udvikle nye opskrifter.
Jeg nyder at smage nye retter, tage dem til mig, og udvikle dem til min egen.
Jeg håber du vil finde min blog inspirerende, og måske udvikle dine egne retter.