Broccoli pølsehorn – helt uden mel
Broccoli pølsehorn er noget jeg laver, når jeg er kørt lidt træt i frokosten. De kan fryses og tør hurtigt op.
Jeg er faktisk slet ikke så god til at få spist frokost. I en travl arbejdsdag, hvor frokosten nærmest bare bliver kastet i ansigtet, kan det hjælpe lidt med en nem frokost, som ikke skal tilberedes dag i forvejen, eller om morgnen.
Jeg spiser generelt ikke ret meget rugbrød. Det er nok et barndoms traume, fra kedelige madpakker, uden køleskab i klassen, derfor laver jeg gerne disse pølsehorn. De mætter utroligt meget, da de indeholder massere fibre fra Husk og grønsager.
Broccoli pølsehorn er helt perfekte, hvis du er på kur, og ikke ønsker at spise for meget stivelse, eller har brug for et sundt alternativ til et mellemmåltid.
Jeg laver gerne en stor potion og fryser dem ned i fryseposer med 3 i hver. 3 til 4 stk passer til en frokost måltid, og tager jeg dem op af fryseren inden jeg kører på arbejde, er de nået at tø op til frokost. Du kan evt. medbringe en lille beholder med lidt ketchup.
Broccoli pølsehornene kan spises kolde, eller lunes let i en mikro oven
ca 12 stk.
- 12 kyllingepølser eller alm. pølser skåret over på midten
- 1 broccoli hoved
- 3 gulerødder
- ½ løg
- 4 æg
- 8 spsk HUSK – loppefrøskaller
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Riv broccoli og gulerødder på et rivejern, og kom det i en skål.
- Snit løget fint og kom det op i skålen.
- Tilsæt æg, HUSK, salt og peber.
- Rør det hele godt rundt, til det har en ensartet masse. Det skal være vådt, men ikke sjasket.
- Kom en lille klat af grøntsagsdejen i din håndflade, og læg en pølse oven på. Kom nu lige mere grøntsagsdej oven på polsen og kram dejen fast om pølsen. Kan kan godt være lidt svært at få det til at side fast, men klem forsigtigt dejen, så hænger den ved til sidst.
- Læg pølsehornene på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ca. 15 min, eller til de bliver gyldne.
- Lad dem køle af, inden du kommer dem i pose og i fryseren.
Tips. Du kan komme andre krydderier i dejen, som f.eks karry, cayennepeber peber eller oregano.
Pølsehornene kan holde sig i en lufttæt beholder i 3-4 dage, i køleskabet.
Velbekomme

Jeg er egentligt ikke særlig vild med titlen “blogger” – jeg er jo bare en foodie.
Jeg elsker mad, elsker at fordybe mig i processen og udvikle nye opskrifter.
Jeg nyder at smage nye retter, tage dem til mig, og udvikle dem til min egen.
Jeg håber du vil finde min blog inspirerende, og måske udvikle dine egne retter.
One Comment