Knuste kartofler med persille
Knuste kartofler med persille er blevet en af min favoritter.
Knuste kartofler er det perfekte tilbehør til mange retter. Og du kan med fordel lave dem klar inden dine gæster kommer, så de kun lige skal have den sidste halve time i ovnen inden servering.
Knuste kartofler er lette at lave, da du ikke behøver skrælle kartoflerne, hvis skrællen er pæn. Jeg synes retten tager sig pænest ud, og smager bedst, hvis kartoflerne får lov at beholde sin skræl.
Nu du laver knuste kartofler med persille, skal du altid beregne flere kartofler pr. person, end hvis du havde serveret almindelige hvide kartofler.
4-5 per
- ca 2 kg kartofler med pæn skræl
- 100 g smør
- 4 spsk olivenolie
- 2 potter frisk persille – af de små
- 1 spsk æbleeddike
- Godt med groft salt
Fremgangsmåde
- Vask kartoflerne grundigt og skær evt. grimme ender eller hakker af.
- Kog kartoflerne til de er helt møre – hellere lidt for meget end for lidt.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Hæld vandet fra kartoflerne.
- Kom lidt af kartoflerne op i et ildfast fad, og knus dem groft. Fortsæt med resten af kartoflerne. Der må godt være forskellige størrelser kartoffelstykker i fadet.
- Skær smør i mindre stykker og fordel det rundt i faddet.
- Kom olien ud over kartoflerne.
- Tilsæt hakket persille og godt med groft salt.
- Vend kartoflerne let rundt.
- Bag kartoflerne i ovnen i 30-35 min, eller ind til de får farve.
- Tag fadet ud af ovnen og dryp æbleeddike ud over.
- Rør let rundt og smag til om der mangler salt.
- Servér de knuste kartofler straks
Velbekomme

Jeg er egentligt ikke særlig vild med titlen “blogger” – jeg er jo bare en foodie.
Jeg elsker mad, elsker at fordybe mig i processen og udvikle nye opskrifter.
Jeg nyder at smage nye retter, tage dem til mig, og udvikle dem til min egen.
Jeg håber du vil finde min blog inspirerende, og måske udvikle dine egne retter.