Langtidsstegt culotte i stegeso
Alt mad i stegeso er godt – langtidsstegt culotte er ingen undtagelse
Efteråret nærmer sig – men hvad gør det, når bare man har fundet sin steget so frem, så man kan lave langtidsstegt culotte – blandt andet
Jeg elsker simremad – duften af alle ingredienserne som stille og rolig begyder at brede sig, i takt med at de begynder at lade hinanden at kende. Alt saft og kraft bliver i retten og det kan smages.
Simremad er også det perfekte gæstemad, da det mere eller mindre passer sig selv, og du har minimal at forberede mens gæsterne hygger sig.
Ler, jern, glas eller glasseret stegeso?
Har du ikke en stegeso, og står for at skal investere i en, er der flere typer du kan vælge imellem. De fleste kender den klassiske Römertopf i ler, men du kan også få en stegeso i støbejern, glas eller glaseret keramik.
Hvilken stegeso du skal vælge her helt op til dig. Jeg foretrækker støbejern eller glaseret keramik, da disse dels er lette at rengøre, men kan også tåle meget mere en f.eks en i ler.
En stegeso i ler skal lægges i blød ca. 10-15 min inden brug, og skal altid sættes i en kold ovn, da den ellers kan gå i stykker.
Et god råd
Kød ikke din stegeso for lille – det er trods alt nemmere at komme lidt i en stor stegeso end at komme meget i en lille. Med en stegeso af en god størrelse, har du nemmer ved at lave mad til gæster, og mulighed for at komme massere rodfrugter, vin/øl og kød i.
4-5 pers
- 1,5 kg culottesteg
- 4 dl rødvin
- 3 gulerødder
- 2 pastinak
- 3 lauerbær blade
- 10 peberkorn
- 2 løg
- 4 fed hvidløg
- 1 håndfuld cherrytomater
- 2 kviste frisk timian
- Salt
Fremgangsmåde
- Snit alle grøntsagerne groft og kom dem i stegesoen sammen med lauerbær blade, peberkorn og timian.
- Fjern sener fra stegen og rids fedtkanten.
- Brun hurtigt stegen på varm pande, så den får lidt farve og krydr med salt på begge sider.
- Kom stegen i stegesoen og tilsæt vin.
- Kom låg på stegesoen og stil den i ovnen.
- Tænd ovnen på 120 grader.
- Efter 3,5 timer er stegen mør, og du kan nu tage væsken fra stegesoen og lave den skønneste sauce.
- Du kan med fordel holde stegen varm i stegesoen, mens du forbereder tilbehør og sauce.
Velbekomme
Tips. Jeg serverer gerne en rodfrugtmos, af kartofler, gulerødder og knoldselleri til. Du kan med fordel gemme de grøntsager som har været stegesoen, og serverer dem til stegen.
Prøv også Rødvinsbraiserede svinekæber med rodfrugtmos

Jeg er egentligt ikke særlig vild med titlen “blogger” – jeg er jo bare en foodie.
Jeg elsker mad, elsker at fordybe mig i processen og udvikle nye opskrifter.
Jeg nyder at smage nye retter, tage dem til mig, og udvikle dem til min egen.
Jeg håber du vil finde min blog inspirerende, og måske udvikle dine egne retter.