Lune kastanjer – en lille efterårs snack
Efterår er meget mere end løvfald og blæsevejr. Det er også tid til hygge med græskarlygter, stearinlys og varme drikke.
Hertil kan man jo servere en lille efterårs snack som lune kastanjer.
De fleste bruger nok kastanjer til kastanjedyr, eller måske som pynt her i efteråret. Men kastanjer kan også spises, hvis man vel at mærke finder den rigtige slags. Spise kastanjer eller også kaldet franske kastanjer, adskiller sig fra den almindelige hestekastanje ved at skallen er har mange tætsiddende pigge, og savtakket balde. Spise kastanjer ligner lidt et søpindsvin. Har man ikke mod på at finde spise kastanjerne i naturen, kan de købes som sæson vare i større dagligvare butikker, eller i din lokale bazar. Prisen ligger som ofte på ca. 60 kr pr. kg. som er nok til 4-6 personer, hvis du laver lune kastanjer som hygge snack.
Lune kastanjer kan også bruges som ingrediens i stuffing til fjerkræ eller i en kartoffelmos.
4-6 pers.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Tør alle kastanjerne af i et viskestykke eller køkkenrulle.
- Kom salt i et ildfast fad.
- Lav et stort kryds i toppen af hver kastanje med en meget skap kniv, men pas på nallerne, de små sataner kan nemt smutte mellem fingerne.
- Stil kastanjerne med krydset opad i saltet.
- Bag kastanjerne ca. 25 min.
- Lad kastanjerne køle lidt af, inden du piller skallen af og serverer dem med koldt smør og salt til.
Velbekomme.

Jeg er egentligt ikke særlig vild med titlen “blogger” – jeg er jo bare en foodie.
Jeg elsker mad, elsker at fordybe mig i processen og udvikle nye opskrifter.
Jeg nyder at smage nye retter, tage dem til mig, og udvikle dem til min egen.
Jeg håber du vil finde min blog inspirerende, og måske udvikle dine egne retter.